tirsdag, april 24, 2007

På shoppingtur med moaaar...

Nårh, men så blev det tirsdag igen og her sidder jeg... Det bliver snart helt nostalgisk, for der er jo kun 3 måneder tilbage her hos advokaterne (eller mangel på samme, hehe). En ting er sgu sikkert - jeg kommer til at savne Mejlgade og at tøffe rundt hernede hver dag. Det er nu så hyggeligt. Men okay, hvis jeg ender i Århus efter sommerferien, så kan jeg selvfølgelig også tøffe rundt hernede stadig hehe...

Weekenden blev brugt stille og roligt på at rydde lidt op i mit liv og min lejlighed. Til at starte med har jeg efterhånden fået styr på mine to bunker til Ina's mor, som skal styre alt det administrative mens vi er på interrail. En "Jeg kom ind i Århus" og en "Jeg kom ind i Aalborg" bunke, hehe... Man skulle ikke umiddelbart tro at der var så meget, men hun skal for det første have fuldmagter til det hele, dernæst have koder til diverse internetsbolighalløj, opsigelse af min egen lejlighed og generelt post i den periode. Stakkels hende, hehe. Men hun er nu sød at hun gider at gøre det! Lidt underligt at tænke på at Ina's mor kan bestemme hvor jeg skal bo efter ferien, men eftersom hun er en mor så stoler jeg nu på hende hehe. Ansvarlige mennesker kan aldrig tage HELT fejl... :D Udover alt det papirarbejde, så har jeg ryddet op på min altan, så man faktisk kan sidde i sofaen nu... weeee... det er næsten et rum nu! :D Så det er fedt... Mit næste projekt må være at støvsuge og vaske op, hehe... Det er store ting.

Lørdag var jeg desuden på shoppingtur med min mor inde i byen. Der skulle købes konfirmationsgave til min kusine og tøj til min mor (altid så sjovt at være med til det). Min mor formåede selvfølgelig at STARTE dagen (vi skulle selvfølgelig mødes 9.55, så vi var liiige på trapperne til at butikkerne åbnede) med at købe den største og tungeste gave til min kusine, som hun så kunne slæbe på resten af dagen... tsk tsk... ikke særlig godt planlagt! Men det var nu rigtig hyggeligt. Bagefter kørte vi hjem til Hasselager (hvor jeg afleverede min mors cykel - snøft!!!) og spiste frokost og gik med le go'e (hunden)...

Igår mødtes jeg med Ina og vi gik amok i SpejderSport. Og dog, vi købte ikke rigtig noget (udover en pengekat til mavsen) men kiggede på en masse seje ting som vi gerne VIL have. Hold da op, det bliver en dyr omgang. Men vi skal jo heller ikke mangle noget. Hmm, skal man have lagen med til Youth Hostels mon?! Efter aftensmaden løb vi 4,4 km uden faktisk at brokke os rigtig eller gå ned. Vi var faktisk ret seje, hehe... Altså, hvis man tænker på at det er første gang vi løber i år... Sidste år startede vi med 2,5 km. og det gik lidt mere trægt hehe... Alt i alt en meget aktiv dag!

I dag har jeg købt farmors føsdagsgave eftersom hun har fødselsdag på søndag. Det bliver noget hjemmebixet kunst, men altså, sådan nogle farmødre har jo alt?! Eller, har i hvert fald alt hvad de ønsker sig. Så imorgen skal den kreative Stine formå at være kreativ, så gaven kan sendes torsdag. Bliver spændende... :D






Ingen kommentarer: