mandag, april 16, 2007

Mozart på weekend


Okay, weekenden skulle så bruges på en go' lang udflugt til Aalborg for at checke min måske kommende by ud. Jeg skulle stå klar nede ved Randersvej kl. 8.30 og så skulle vi suse derop i den lille Polo. Men af uvisse årsager vågner jeg først kl. 9 da dørtelefonen febrilsk kimer. Min fucking vækkeur havde ikke ringet!!! En halvsur mor proklamerede derefter at jeg havde 5 minutter til at komme i tøjet og stille klar nede på parkeringspladsen. Puha, hvad der skulle have været en overskudsmorgen blev pludselig lidt rodet. Men jeg fik da tøj på (og lignede lort resten af dagen godt nok) og vi kørte afsted. Lille Mozart med sikkerhedssele omme på bagsædet sammen med mig. Efter vi havde kørt rundt og set de forskellige kollegier jeg havde søgt, kørte vi ind til centrum og gik en tur. Meget hyggelig by i øvrigt! Bagefter var der frokost oppe hos Peer's mor og Svenne, det var vældigt. Svenne mente dog at jeg bare kunne flytte ind i lejligheden overfor, den var lige blevet ledig. Hvis det ikke var ældreboliger (sidste stop på livet, som Svenne sagde, hehe) og lå laaaaangt væk fra universitet, så kunne man da måske overveje det. Men tror bare jeg holder mig til de lidt billigere kollegier. Anyway, vi kom på vejen igen og Peer viste gladeligt resten af Aalborg (noget af det han sagde var måske endda rigtigt?!). Da klokken var 15-16 vendte vi snuden hjemad.
Og jeg fik lov til at få Mozart på overnatning!! :D Weee, så da jeg blev sat af på Randersvej igen lørdag eftermiddag gik mig og Mozart over i Netto og købte hundemad og hygge. Da vi var kommet hjem og han havde fået mad og vand (og jeg havde været i bad, puha) gik vi en laaaang tur nede i hundeskoven og Mozart mødte en masse søde hunde. Om aftenen kom Mads og så gik vi endnu en laaang tur i hundeskoven (mindre hyggeligt når det var kl. 21 og der var HELT mørkt). Men den bette vovse var glad. Søndag morgen efter en noget urolig nat - man burde give hunden strømper på om natten, så de der fødder ikke larmer så meget over trægulvet hehe - gik vi laaaang tur igen, hehe. Hold da op, hvor vi egentlig har gået meget i den her weekend!? Nårh, men ved 12 tiden skulle mig og Mozart mødes med Nina nede i skoven hvor vi IGEN gik en lang tur og endte nede på stranden. Jeg fik endda dyppet tæerne, meeeen tror lige jeg venter lidt endnu med at smide mere hud ned i det vand, hehe! Mozart fik en halv frankfurter til frokost imens mig og Nina nød en is i solskinnet. Sidst på eftermiddagen gik vi hjem til Nina og sad nede i deres gårdhave i et par timer. Og kl. 17 blev lille Mozart samlet op af Peer og dermed sluttede vores weekendtur. Men han har i hvert fald haft det godt!
Ellers ikke så meget nyt. Altså, Bjarke har fødselsdag i dag - TILLYKKE til ham! 24 år tror jeg nok han plejer... gamle mand, mand! Hehe, arj skal til føsdag hos ham i aften, så det bliver vældigt. Måske får han endda en lille gave så?! Who knows... Nårh, der er lige kommet en klient ind som skulle have møde med en af de gamle advokater, hehe. Flot at gå herned så?! Må nok hellere smutte og virke en smule proff... tiiil trods for at jeg ikke er det, hehe. Fake'ning er godt! :D Nyd solskinnet idag, for imorgen bliver det dårlig vejr igen... øv!

Ingen kommentarer: