Det var en solrig fredag - faktisk en LANG fredag - og jeg ville ud og lufte lemmerne lidt. Eftersom jeg havde aftalt med Kamilla at vi skulle tage Brabrand søen på hendes tandem, cyklede jeg spændt op af bakken (Randersvej). Inden strabadserne gav hun en sund og nærende frokost i form af pastasalat. Vi fik pakket en fin taske med proviant til den lange tur og spændt buksebenet ind med en fin skriggul elastik, så det ikke kom ind i hjulet. Men da vi så kommer ned i cykelskuret finder vi ud af til min store skræk at forhjulet var punkteret!!! Ingen cykeltur til os den dag... Jeg skældte og smældte ud på Kamilla for at køre på sådan nogle dårlige veje, men det var der jo ikke noget at gøre ved. Istedet tog vi min lille cykel og gik tilbage ned af bakken og ned på Tordenskjoldsgade hvor vi købte to italienske is som vi smovsede... Dernæst gik vi en laaaang tur nede i Riis Skov sammen med alle de andre aktive mennesker. På billedet ovenover havde Kamilla lige opdaget en spækhugger ude i vandet (ja, flot helle) som hun stolt pegede på og viste mig... hehe, alt i alt en god skovtur!

Ingen kommentarer:
Send en kommentar