Så blev det tirsdag igen og jeg sidder i receptionen... og dog, det er jo mandag! Men jeg sidder her alligevel, for Line (kontoreleven) er på skole i denne uge så jeg afløser hende... Bliver en sjov torsdag (der plejer hun at sidde i receptionen heeeele dagen, suk).Nårh, men ellers ikke så meget nyt (fedt at du så gider opdatere din blog, Stene!) udover at jeg har snakket med arbejdet i dag ang. min opsigelse m.m. til sommer. De synes at det ville passe bedst hvis jeg stopper allerede den 1. juli så jeg efterfølgende bare holder ferie uden at komme tilbage. Det er jo fint for mig egentlig, selvom det er 14 dage før end hvad jeg havde regnet med. Det bliver noget økonomisk pis! Det er ikke nemt at blive ved med at have udgifter, samtidig med at ens indkomst er fuldstændig stoppet. Og det kommer jo til at vare stort set hele sommeren - i hvert fald indtil september hvor jeg starter på SU forhåbentligt. Hvor ville jeg nogle gange bare ønske at jeg kom fra en millionær-familie hvor penge aldrig blev et problem... Men okay, der skal også være nogle til at sænke velfærdsgennemsnittet haha. Arj, altså er jo heller ikke på røven endnu. Det er bare gået op for mig at jeg nok bliver nødt til at planlægge de næste par måneder lidt mere end hvad jeg havde troet, fordi jeg kommer til at sidde lidt stramt i det. Fuck det altså! Penge er kedeligt at snakke om...
Så derfor er dagens billede også billedet af min yndlingsbygning i Århus! :D Domkirken... Der er bare et eller andet trygt omkring den. Kan godt lide de der autoritære bygninger, der er store og har historie (teatret er også en yndling fx til trods for at dens autoritet måske ikke er nær så "dømmende" som kirkens hehe). Men altså, tænk hvis jeg flytter til Aalborg. Så går jeg ikke forbi kirken hver dag. Det bliver helt trist! Hmm, men okay det er jo heller ikke sikkert at jeg gør det hvis jeg bliver her i Århus hehe. Altså, gider ikke skrive om den sag igen, der er jo ikke noget nyt om det skal være AU eller AAU... Og dog... et stort "trækplaster" til hvorfor jeg skulle blive i Århus har jo hele tiden været Hanne, men vi kom til at snakke om det i går og hun fortalte faktisk at når alt kommer til alt så overvejede hun at søge ind i København (om et år). Eftersom hun vil ind på konservatoriet, så bebrejder jeg hende ikke at København virker mere tiltrækkende. Pga. flytningen af kons. her i Århus så sparer de jo en masse timer og undervisere væk, så uddannelsen i Århus er lige pludselig ikke så tiltrækkende længere. Selvfølgelig er det også 100 gange sværere at komme ind i KBH men skal man gå efter stjernerne, skal man jo ikke stoppe ved ozonlaget, vel?! Ehm... okay, sært billedesprog der! Hehe, nårh men min konklusion er jo så at mit hidtil "plus" ved Århus er pludselig måske ikke længere et plus. Det er jo lidt noget fuck at mig og Hanne så pludselig er flere tusinde kilometer fra hinanden (okay, geografi var ikke mit gode fag?!) men det nytter jo ikke noget at man vælger en dårligere uddannelse bare fordi man gerne vil lege med folk... hmm... nej, det gør det jo egentlig ikke!?
Når alt kommer til alt så går Århus jo ingen steder!? Tror måske godt at byen overlever min manglende tilstedeværelse er par år hvis det var... Så kunne man jo komme tilbage, for det er nu her jeg gerne vil være (siger jeg uden at have boet andre byer selvfølgelig...) - hjeeeem til Århus uwåå, hjem til dig og Århus, åååhh jaaaa...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar