Ihh, dagen var lige planlagt og tilrettelagt og så smækker jeg gladeligt døren imorges for at opdage at mine nøgler liiiige ligger i den anden jakkelomme. For *"#%/&(/%#!!! Heldigvis er det da først sket nu hvor jeg HAR fået udleveret kopi af mine nøgler til folk rundt om i landet, så en låsesmed behøver jeg i det mindste ikke at tænke på... Men nu når jeg jo ikke i Tonica i aften, fordi Ina først kommer ind til byen kl. 19, ihhh... Nårh, men så længe jeg har mit gode helbred! :D
Ellers er der ikke sket så meget siden sidst. Var til step igen igår, dælme hårdt! Men faktisk også skægt, så tror at jeg vil til at gå til det hver onsdag. Desuden fandt jeg jo ud af at jeg faktisk ikke behøver at binde mig for endnu et år, men bare kan nøjes med fra måned til måned. Så det er fedt nok, tror jeg bliver i SATS lidt endnu så... Planen er jo at blive tynd! Selvom, min kur er gået lidt i stampe til trods for at jeg spiser som en hest (de spiser sundt, ik?) og undgår alt det der kage, slik, sukker-halløj... Og er da også aktiv?! Til trods for at min lille cykel er gået i stykker og jeg nu har besluttet mig for at købe en HEL ny, så går jeg da alligevel (okay, ikke hver dag men oftest) frem og tilbage fra arbejde... Forstår det ikke!
Nårh, Mads kommer heldigvis og holder mig med selskab i dag med en kop kaffe, inden jeg skal mødes med Ina så helt miserable er jeg ikke... Og imorgen skal jeg til Odder og spille et eller andet pjat til Musikskolens nytårskoncert. Og så hjem til Hanne bagefter, glæder mig helt... Vi ses slet ikke nok for tiden og de næste to uger tager hun først til England og så København, ihhh! Vil også have et liv...
Var lige inde og kigge på det der kvote 2 ansøgninger - JESUS christ det ser indviklet ud! Kan slet ikke overskue alt det man skal udfylde, koder og dokumentation... Måske ville det bare være bedre at søge kvote 1 istedet og så bare krydset fingre?! For det her bliver da godt nok indviklet... Problemet er at det pludselig kommer tæt på, jeg skal jo skrive allerede nu mine prioriteter! Okay, psykologi bliver så nr. 1 fordi jeg ikke ved bedre... Og så italiensk vel? Og så... hmm, lingvistik? Måske... Men altså, kommer jo ind på italiensk lige meget hvad (okay, mangler lige et niveau men det kan jeg jo tage i efteråret) så der er vel ikke engang brug for en 3. prioritet? Hvad med Æstetik og kultur? Hmm, kunne være spændende at læse men ved ikke liiiige hvad jeg skulle bruge det til efterfølgende. Kunne selvfølgelig også bare blive evighedsstuderende, det virker så hyggeligt... :D
Nu vil jeg pive lidt mere over mine nøgler og så måske tage en kvart lur hen over receptionen, der er alligevel intet at lave! Nada niente intet... Hav det rart!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar