fredag, juli 28, 2006

Første uge er gået...

Så er første uge som "selvstændig piccoline" gået. Ingen direkte støttepædagog, hehe... Eller, dvs. at den gamle piccoline sidder i receptionen, så jeg har min livline lige ved hånden. Men altså alt i alt en rigtig positiv uge. Advokaterne og sekretærerne dernede er rigtig søde og rare (og ikke mindst forstående når jeg fucker up, hehe). Derudover skal der ikke så meget til at gøre dem glade, så det er rart nok for mig. Idag har jeg stort set lavet INTET på arbejdet. Der var én advokat og én sekretær på arbejde... Og ingen af dem skulle have the eller kaffe (ergo intet at lave for mig, hehe). Så jeg har siddet foran computeren og stenet hele dagen, tømt lidt skraldespande og vandet blomster. Det er vist det. Og så fik jeg jo fri allerede kl. 15.15 idag.

Min mor er lige kommet tilbage fra ferie, så hun var lige forbi. Det var hyggeligt nok at se hende igen, helt underligt at ens mor pludselig er en man ikke ser hver dag. Men altså, tror at vores forhold har godt af det - så virker man også lidt mere interesseret når man ikke hører den samme historie hver dag, hehe... Men Mozart savner jeg bare, tror ikke vores forhold bliver stærkere af at han ikke får sin daglige Stine-omsorg, hehe. Sår'n må det være?!

Sidder lige nu og tænker (igen), at det ikke kan passe at jeg skal sidde en fredag og stene her?! Altså, troede altså at mine "teenage år" ville være lidt vildere, men okay jeg ligger nok lidt selv standarden. Jeg tager revanche til septemper hvor jeg får udbetalt dobbelt løn og DERMED har råd til at gå i byen, hehe...

Nårh ja, læste jo forsiden i avisen idag med alle de der kvote 1 og 2, og optagede mennesker på videregående uddannelser osv. Og FUUUCK mand, jeg er jo på skideren! Det viser sig at psykologi (det studie som jeg nok mest hælder til lige nu) er steget med 0,2 i adgangsgennemsnit... Det er sgu på 9,8 i år!!! Og fint nok, tænker man så, jeg HAR jo 9,8 i snit... Men det er virkelig ikke ensbetydende med at jeg kommer ind. Snakkede med en som kom ind sidste år fordi hun havde 9,7 - jeg har højere snit, men ingen siger at jeg kommer ind... Det er jo en skør verden?! Eller, nej forståelige regler. Men man skal jo snart være ALT for brainy for at læse noget som helst. Kan ikke finde nogle som helst alternativer lige for tiden, så hvis jeg ikke kommer ind går jeg i panik... hehe... flot! Hjælp?!

Ingen kommentarer: